Hvad kunne DU tænke dig?Appellerer en ferie i ægte, rå og naturskønne omgivelser til dig? Vandre i uberørte egne, hvor det føles som om intet menneske før har sat sin fod og komme tæt på dyre og planteliv så rigt og varieret at det føles som at være i en stor naturpark? Sejle imellem fjelde og klipper hvorpå vilde får græsser og søpapegøjer lægger deres æg? Brusende elve og piblende kildevæld? Opleve kultur og historie fra et folk, hvis forfædre har levet på disse vilde øer helt tilbage fra år 800 e. kr.? At ankomme til Færøerne er som at sætte fod i en helt anden verden. De grønne fjelde omgivet af det skinnende blå Atlanterhav, som nærmest er blevet Færøernes varemærke, udgør et lille intimt samfund, hvor naturen på mange måder sætter dagsordenen. Der er mange forskellige oplevelser at hente som turist på Færøerne, og vi kan naturligvis hjælpe dig til at få de ultimative oplevelser ud af din tur! På disse sider kan du læse om vores på forhånd planlagte ture og andre muligheder for at rejse på Færøerne. Her er nogle eksempler på, hvad der også er spændende at foretage sig på Færøerne: - Tage på opdagelse på de yderstliggende øer og oplev den rå og barske natur på helt tæt på. - Leje en bil og selv køre rundt. Se Færøerne på egen hånd. - Besøge nogle af de mange dygtige kunsthåndværkere, der bor og arbejder på øerne. - Tage på søpapegøje-tur for at betragte og lære om de smukke og løjerlige fugle. - Tage på æg-samling på de stejle klipper. - Besøge en gammel forladt spøgelsesby og mærke ånden fra gamle dage. - Besøge ruinen af den gamle domkirke i Kirkjubøur. - Meditere med en fiskestang ved en af de mange indsøer. - Fiske 'deep sea' fra en båd ud for kysterne. - Campere i den vilde natur klare det hele selv. Vi kan give dig lige den tur, du gerne vil have. Så kontakt os og fortæl os hvad det er DU kunne tænke dig! |
Print denne side
Anbefal denne artikel til en ven
